Vil du hjælpe dit barn med at få det bedre?
Hvis dit barn ikke trives enten hjemme eller ude blandt andre mennesker volder det sikkert mange bekymringer. I forhold til børn er det ofte svært at finde ud af, hvad der egentlig er galt.
Hvornår er der tale om en naturlig udvikling, med de op- og nedture det giver, og hvornår har dit barn behov for særlig hjælp?
Som hovedregel kan du gå ud fra, at hvis dit barn har større vanskeligheder end du umiddelbart føler dig sikker på, hvordan du skal håndtere, så er det en god idé at søge hjælp.
Om du og dit barn så har brug for en enkelt støttende konsultation, eller I har behov for et længerevarende forløb finder vi ud af i fællesskab.
- Hvis dit barn virker aggressivt eller let kommer i konflikt med andre børn
- Hvis dit barn er meget forsigtigt eller har svært ved at slippe dig af syne
- Hvis du synes det er svært at komme rigtigt på bølgelængde med dit barn
... så kan du måske have glæde af at drøfte det med en professionel.
Afhængig af, hvad der er problemet, er der forskellige metoder som kan hjælpe jer videre. Metoderne kan kombineres eller suppleres af andre terapiformer. Jeg har en solid terapeutisk baggrund, der betyder, at jeg kan hjælpe med at afklare behovet med udgangspunkt i barnet.
|